François Hollande, f. 12.8.1954, fransk politiker; præsident 2012-17. François Hollande har været deputeret i Nationalforsamlingen for Parti socialiste 1988-93 og igen fra 1997. Han fungerede som partiets førstesekretær 1997-2008. Tillige var han 2001-08 borgmester i Tulle.
Hollande, der har været i et langvarigt forhold til Ségolène Royal, blev i oktober 2011 valgt til at blive Parti socialistes præsidentkandidat til valget i april-maj 2012, hvor han udfordrede den siddende præsident Nicolas Sarkozy. Hollande vandt 2. valgrunde 6.5.2012.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.