På mange punkter har Emmanuel Macron levet op til løfterne. Hans år som præsident har været præget af en fortsat indsats for at forvandle Frankrig til en moderne, erhvervsvenlig økonomi. Han har reformeret arbejdsmarkedsloven og gjort det nemmere for arbejdsgivere at ansætte flere medarbejdere. Siden 2017 er der blevet skabt mere end 2 millioner nye stillinger i Frankrig og arbejdsløsheden er faldet fra 10 % i 2016 til 7,5 % i 2024. Han har sænket virksomhedsskatterne og omlagt formueskatterne. Han har styrket uddannelsessystemet og er begyndt at reformere pensionssystemet. Frankrigs vækst efter corona er over eurozonens gennemsnit, og antallet af fattige er under gennemsnittet. På negativsiden er et årligt budgetunderskud på over 5 %, langt fra EU's regel om højst 3 %.
Præsident Macron er ikke blevet belønnet for sine resultater og for at gennemføre de reformer, som han gik til valg på. Ved valget til Europa-Parlementet den 9. juni 2024 fik hans koalition et stort nederlag til Rassemblement National, der under den nye leder Jordan Bardella fik 31,4 % af stemmerne, mens Macrons liste, Besoin d’Europe (Brug for Europa) anført af Valérie Hayer fik en ydmygende andenplads med bare 14,6 %. Dette valgnederlag fik Emmanuel Macron til at bekendtgøre på selve valgaftenen, at han opløste parlamentet og udskrev nyvalg den 30. juni og den 7. juli 2024 – tre år før det var nødvendigt.
Macron og hans koalition står til at tabe dette valg. Allerede ved parlamentvalget i juni 2022 havde hans koalition med 245 pladser ud af 577 mistet sit absolutte flertal. Ved valget i 2024 ser det ud til at få bare mellem 70 og 120 pladser og dermed bliver en ny regeringsdannelse umulig.
Det sætter hele Macrons politiske projekt i fare. Både Rassemblement National og venstrefløjen har lovet at rulle pensionsreformen tilbage og genindføre formueskatten. Macrons reformer risikerer derved at falde fra hinanden—og det afspejler et problem for centristiske regeringsledere overalt. Det blev bedst beskrevet af Jean-Claude Juncker, den tidligere præsident for Europa-Kommissionen: "Vi ved alle, hvad der skal gøres, men vi ved ikke, hvordan vi skal blive genvalgt, når vi har gjort det."
Problemerne efter covid-19 og inflationkrisen i 2022-3 gjorde det farligt at stille sig til regnskab over for vælgerne i 2024. Mange af præsident Macrons problemer er imidlertid også selvforskyldte. Hans regeringsførelse har for det første været meget topstyret. Han troede, at en stærk, synlig og aktiv præsident kunne forene landet. I stedet er han blevet opfattet som arrogant og ude af kontakt med befolkningen. Og det forværredes af, at der ikke har været troværdige tiltag for at råde bod på det kroniske kilde til uro i fransk politik: indvandring, integration og sikkerhed. Hans tredje fejl var, at han ikke efterlod nogen troværdige politiske alternativer tæt på sig; de blev alle opslugt af hans koalition. En grundregel i fransk politik er, at vælgerne altid bliver trætte af den siddende regering. Så vender de sig mod sig alternativet. I Frankrig befinder alternativet til Macron sig nu langt ude på yderfløjene.
Efterspillet til præsident Macrons fornuftsbaserede centrumsprojekt kan meget vel blive kaos styret fra yderfløjene.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.