Alfred Sauvy, 31.10.1898-30.10.1990, fransk demograf og økonom. Sauvy, der var direktør for Institut national d'études démographiques 1945-62 og professor ved flere undervisningsinstitutioner, bl.a. Collège de France 1959-69, blev kendt for sin originale demografiske, økonomiske og økonomisk-historiske forskning, baseret på omfattende statistiske undersøgelser. Blandt hans demografiske værker kan nævnes Théorie générale de la population (1954-56), blandt de økonomiske Histoire économique de la France entre les deux guerres (1965-75).