• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pierre Laval

Oprindelig forfatter HKir Seneste forfatter sthornval

Pierre Laval. Fotografi fra 1939.

Pierre Laval. Fotografi fra 1939.

Pierre Laval, 1883-1945, fransk politiker og advokat, Vichyregeringens leder 1942-45. Laval var oprindelig socialist, deputeret 1914-19, men fra 1920 gled han mod højre som partiuafhængig. Fra 1924 var han atter deputeret, og i 1927 blev han senator. Under 1. Verdenskrig var Laval ivrig pacifist, og han holdt fast ved pacifismen gennem sin karriere, der ellers blev præget af pragmatisme og afsmag for især venstrefløjens ideologier. Som enegænger blev han kendt for sine taktiske evner, sine studehandeler og sin opportunisme. Efter flere ministerposter var Laval første gang regeringsleder 1931-32; 1932-34 var han koloniminister, 1934-36 udenrigsminister og fra 1935 tillige regeringsleder. Han arbejdede for en fransk forståelse med Tyskland og Italien, og da Mussolini i 1935 angreb Etiopien, forsøgte han via en hemmelig aftale med den britiske udenrigsminister, Samuel Hoare, at opnå en international anerkendelse af de italienske erobringer. Men den såkaldte Hoare-Laval-plan mislykkedes og bidrog til Lavals fald i januar 1936.

Efter det franske nederlag og våbenstilstanden med Tyskland blev Laval i juli 1940 viceministerpræsident i Pétains regering. Det lykkedes ham at få Nationalforsamlingens støtte til at afskaffe republikken og give Pétain fuldmagt til at skabe en ny forfatning, der blev grundlaget for den autoritære Vichystat. Laval viste ingen større interesse for Pétains "nationale revolution", men som udenrigsminister fra oktober 1940 satsede han på et aktivt samarbejde med Tyskland. Han var overbevist om, at Hitler ville vinde krigen, og at Frankrig måtte tilpasse sig de nye magtforhold. Allerede i december blev Laval af interne franske grunde afskediget, men efter tysk pres vendte han i april 1942 tilbage som regeringsleder.

Laval var nu den stærke mand i Vichy og genoptog sin kollaborationslinje. Han var overbevist om, at hans personlige diplomati kunne føre til indrømmelser fra besættelsesmagten, men alle initiativer strandede på tysk modstand. Samtidig viklede Laval Vichystyret ind i et stadig tættere samarbejde med tyskerne om deportation af jøder, tvangsudskrivning af arbejdskraft til Tyskland og bekæmpelse af modstandsbevægelsen. I krigens sidste fase håbede han at kunne mægle mellem Tyskland og de vestallierede og skabe en antibolsjevikisk front imod Sovjetunionen. Vichyregeringen blev i september 1944 overført til Tyskland, og herfra flygtede Laval i maj 1945 til Spanien. Han blev udleveret til Frankrig, dømt til døden i en skandaløs proces og henrettet 15.10.1945. Lavals rolle og motiver diskuteres fortsat i Frankrig.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Kirchhoff: Pierre Laval i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=115188