Raymond Poincaré

Raymond Poincaré var en fransk advokat og politiker, som var regeringschef, udenrigsminister og præsident for Den Tredje Republik i 1913-1920.

Raymond Poincaré, som var moderat republikaner, var deputeret 1887-1903 samt senator 1903-1913 og 1920-1929. Han var undervisningsminister 1893 og 1895, finansminister 1894-1895 og 1906.

Som regeringschef og udenrigsminister 1912-1913 arbejdede han effektivt på at styrke alliancerne med Rusland og England. 1913-1920 var Poincaré republikkens præsident. Han stod i 1913 bag de politikere, der fik vedtaget loven om tre års værnepligt, og den 4.8.1914 reagerede han på den tyske krigserklæring med en appel til begge kamre om national enhed, L'union sacrée.

Som regeringsleder 1922-1924 markerede Poincaré atter sin uforsonlighed over for Tyskland, da han i januar 1923 besatte Ruhrområdet på grund af udeblevne tyske krigsskadeserstatninger. Aktionen knækkede den tyske modstand og førte i 1924 til en ny betalingsaftale, Dawesplanen. Besættelsen gav økonomiske problemer i Frankrig, og efter valget i 1924 måtte Poincaré vige for Édouard Herriots venstrekartelregering (Cartel des gauches).

Som følge af finanskrisen i 1926 vendte han dog hurtigt tilbage som leder af en borgerlig samlingsregering. Han gennemførte en statslig sparepolitik, devaluerede francen, men fastlagde herefter dens kurs i forhold til guldet, "le franc Poincaré", 1928. Hjulpet af gunstige konjunkturer og finansverdenens tillid lykkedes det ham at skabe overskud på statsbudgettet og langvarig økonomisk stabilitet. Poincaré trak sig af helbredsgrunde tilbage i 1929. I sine sidste år helligede han sig sine erindringer, Au Service de la France, 1-10 (1926-1934).

Raymond Poincaré var fætter til matematiker og videnskabsteoretiker Henri Poincaré.