• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pariserkommunen 1871

Oprindelig forfatter CLø Seneste forfatter Redaktionen

Pariserkommunen 1871. Fotografi fra 18. marts af en nylig opført barrikade på Chaussé Ménilmontant. Den holdt længe stand i den blodige uge i maj, da de fleste kommunarder på opfordring fra jakobineren Louis Charles Delescluze fulgte en parisisk tradition: Heroisk, men ukoordineret kæmpede og faldt de på barrikaden i hver deres kvarter. Fotografen overgav i øvrigt sit billede til krigsretten, så de skyldige fra 18. marts kunne identificeres.

Pariserkommunen 1871. Fotografi fra 18. marts af en nylig opført barrikade på Chaussé Ménilmontant. Den holdt længe stand i den blodige uge i maj, da de fleste kommunarder på opfordring fra jakobineren Louis Charles Delescluze fulgte en parisisk tradition: Heroisk, men ukoordineret kæmpede og faldt de på barrikaden i hver deres kvarter. Fotografen overgav i øvrigt sit billede til krigsretten, så de skyldige fra 18. marts kunne identificeres.

Pariserkommunen 1871, det revolutionære styre i Paris marts-maj 1871. Efter våbenstilstanden den 28.1.1871 i Den Fransk-tyske Krig krævede tyskerne et hurtigt valg af en fransk nationalforsamling med henblik på fredsforhandlinger. Valget den 8/2 gav på landsplan et solidt flertal af monarkister og fredstilhængere, men fra de store byer og især fra Paris var de fleste deputerede radikale republikanere, der ønskede krigen fortsat.

Under belejringen af Paris 19.9.1870-28.1.1871 havde et stort antal mænd ladet sig bevæbne og indrullere i Nationalgarden. Denne organiserede sig februar-marts 1871 i en føderal struktur, valgte en centralkomité og vedtog et patriotisk og republikansk program. Nationalforsamlingen, der tog sæde i Versailles, vedtog samtidig dekreter, der dels afskaffede belejringstidens nødforanstaltninger i Paris, dels nationalgardisternes sold, der reelt fungerede som understøttelse. Den 18/3 forsøgte Adolphe Thiers, den nyudnævnte regeringsleder, uden held at lade hæren fjerne Nationalgardens artilleri fra Montmartre. Befolkningen gjorde modstand, soldaterne tilsluttede sig, og to generaler blev dræbt af mængden. Nationalgarden besatte nu rådhuset og andre offentlige bygninger, mens Thiers med regeringstropper og embedsmænd fortrak til Versailles. Nationalgardens centralkomité organiserede et valg den 26/3 til "et kommuneråd", der reelt fik karakter af en revolutionær modregering. Kommunerådet repræsenterede især arbejderkvarterer, og dets medlemmer var overvejende venstreradikale intellektuelle med divergerende ideologier: jakobisme, blanquisme, proudhomisme, socialisme.

Et mindretal var tilsluttet Første Internationale. De interne konflikter drejede sig dog mere om midlerne end om målet: en føderal og "social" republik med basis i nærdemokratiske "kommuner". Kommunen vedtog en række reformer: Adskillelse af kirke og stat, gratis skolegang, forbud mod natarbejde m.m., men respekterede som hovedregel den private ejendomsret. Den fik ringe støtte fra provinsen trods kortvarige kommuneopstande i andre byer, og dens egen militærindsats mod Versaillestropperne var ineffektiv.

Annonce

Fra 21/5 til 28/5 ("den blodige uge") erobrede hæren Paris efter hårde gadekampe og talrige massakrer, der skønnes at have kostet 20.000-30.000 mennesker livet. Kommunen henrettede et par hundrede gidsler, heriblandt Paris' ærkebiskop. Over 40.000 kommunarder interneredes, og ved en militær rettergang dømtes omkring 9000 til fængsel eller deportation, 23 blev henrettet. Mange andre var flygtet, en del i eksil. I slutningen af 1871 havde Paris mistet ca. 100.000 arbejdere eller 1/7 af sin mandlige befolkning. Kommunardernes nederlag hæmmede den franske arbejderbevægelse og var en vigtig årsag til Første Internationales opløsning. Men Pariserkommunen blev også et forbillede og en myte for både anarkister og socialister; mere specielt udnyttede LeninKarl Marx' skrift Borgerkrigen i Frankrig (1871) i sine teorier om staten og proletariatets diktatur.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Løfting: Pariserkommunen 1871 i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=490068