Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Maurice Rouvier

Oprindelig forfatter CLø Seneste forfatter Redaktionen

Maurice Rouvier, 1842-1911, fransk moderat republikansk politiker, deputeret 1871-1903 og senator 1903-11. Rouvier, der 1881-1905 to gange var handelsminister og syv gange finansminister, vandt ry som ortodoks finansekspert med bånd til højfinansen. Som regeringsleder i 1887 bekæmpede han Boulanger, og i en ny regeringsperiode, 1905-06, banede han vejen for en forhandlingsløsning på den første fransk-tyske Marokkokrise.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Løfting: Maurice Rouvier i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 7. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=152932