Léon Gambetta, 1838-1882, fransk jurist og politiker. Gambetta tilhørte den radikale opposition under Napoleon 3., og i 1869 blev han deputeret fra det "røde" Belleville i Paris. Efter Napoleons fald var Gambetta med til at udråbe republikken 4.9.1870, og han blev indenrigs- og senere krigsminister i Den Nationale Forsvarsregering. I oktober flygtede han i ballon fra det belejrede Paris til Tours, hvorfra han rejste nye hære i et forgæves forsøg på at besejre tyskerne. Efter våbenstilstanden 28.1.1871 agiterede Gambetta uden held for en afvisning af de tyske krav på Alsace-Lorraine, og senere kæmpede han i Nationalforsamlingen for republikkens vedtagelse. Hans pragmatiske alliancepolitik sikrede forfatningslovene i 1875, og i 1877 ledede han den sejrrige kamp mod præsident Mac-Mahon og hans forsøg på at udpege en regering i modstrid med kammerets flertal. Gambetta blev i 1879 præsident for Deputeretkammeret og i 1881 leder af en kortvarig regering. Han blev begravet under store nationale æresbevisninger.