Faktaboks

Jean Casimir-Perier

Jean-Paul-Pierre Casimir-Périer

Født
8. november 1847
Død
11. marts 1907

Jean Casimir-Perier var en fransk politiker og industrimand. Casimir-Perier var storaktionær i mineindustrien; han tilhørte det borgerlige republikanske venstre, deltog i A. Thiers' regering fra 1871-1873 og var medlem af Nationalforsamlingen fra 1876.

Som regeringsleder i 1893 oprettede han et koloniministerium, forsvarede kirkens rolle i samfundet og forfulgte anarkisterne. I 1894 blev han præsident, men stødte på så hård modstand fra socialisterne, at han gik af i 1895.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig