Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Henri Rochefort

Oprindelig forfatter CLø Seneste forfatter Redaktionen

Henri Rochefort, 1831-1913, markis af Rochefort-Luçay, fransk journalist og politiker. Rochefort blev berømt for sine angreb på kejserdømmet i bladet La Lanterne (grundlagt 1868). Han var venstreradikal deputeret 1869 og 1871, forsvarede Pariserkommunen og dømtes til deportation til Ny Kaledonien. Efter amnestiloven (1880) var Rochefort radikal deputeret 1885, men blev snart en fanatisk tilhænger af Georges Boulanger, som han 1889 fulgte i eksil. Hjemvendt i 1895 blev han aktiv nationalist og antidreyfusard.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Løfting: Henri Rochefort i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=152076