Victor de Broglie, 1785-1870, fransk statsmand. De Broglie fik diplomatiske missioner allerede under Napoleon 1., og efter Napoleons fald fastholdt han sine liberale holdninger og knyttede sig til hertugen af Orléans. Da denne efter 1830 blev konge som Ludvig-Filip, blev de Broglie adskillige gange minister. Han var nært knyttet til François Guizot og bidrog aktivt til slaveriets afskaffelse.