Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Napoleon 2.

Oprindelig forfatter HPre Seneste forfatter Redaktionen

Napoleon 2., François Charles Joseph Bonaparte, 1811-1832, fra fødslen kaldt kongen af Rom, fra 1818 hertug af Reichstadt, søn af Napoleon 1. og Marie-Louise af Østrig. 1814 abdicerede Napoleon 1. til sønnens fordel, hvorfor bonapartisterne anså barnet for dynastiets anden legitime kejser. Han blev 1814 bragt til Wien, opdroges på tysk ved hoffet og blev officer i den østrigske hær. Revolutionerne 1830 bragte ham på tale som regent i Frankrig, men Metternich, der ikke ønskede et bonapartistisk comeback, forhindrede det. Napoleon 2. døde af tuberkulose. I 1940 førtes hans jordiske rester til Frankrig.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Prebensen: Napoleon 2. i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=129938