Louis Blanc

Louis Blanc, 1811-1882, fransk socialist. Blanc kom efter Julirevolutionen i 1830 til Paris, hvor han ernærede sig som journalist ved republikanske aviser og deltog i kritikken af kongen, Ludvig-Filip. I 1839 grundlagde han det radikale blad Revue du progrès, hvori han udgav sin "Arbejdets organisering", der senere kom i adskillige oplag. Blanc beskrev heri det umenneskelige ved den kapitalistiske produktion, som presser lønnen ned, arbejdstiden op, og som uvægerlig vil gå ud over de svage. Staten måtte derfor konkurrere på kapitalismens vilkår ved at finansiere sociale værksteder, ledet af arbejderne, som efterhånden skulle udkonkurrere de private virksomheder og skabe et socialistisk samfund. Enhver "skulle yde efter evne og nyde efter behov".

Efter Februarrevolutionen i 1848 blev Blanc medlem af republikkens provisoriske regering, der på hans initiativ lovede at garantere "retten til arbejde". Dens organisering af "nationalværksteder" respekterede dog ikke Blancs idéer. Værkstedernes fiasko og nedlæggelse var en af årsagerne til arbejderoprøret i juni 1848, der blodigt blev slået ned. Skønt Blanc tog afstand fra oprørernes brug af vold, måtte han flygte til England.

I eksil fuldførte Blanc sit værk om Den Franske Revolution (12 bd., 1847-62) og forsvarede sine handlinger i et værk om Februarrevolutionen (2 bd., 1870). Efter det andet kejserriges fald i 1870 vendte han tilbage til Frankrig og blev valgt til Nationalforsamlingen. Her talte han atter mod vold som politisk middel og ønskede forsoning med Pariserkommunen, men støttede den ikke.

Blancs tanker om statens betydning for skabelsen af socialismen fik stor indflydelse på den ikke-voldelige syndikalisme (se revisionisme) og på socialdemokratiske bevægelser.