Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Élie Decazes

Oprindelig forfatter HPre Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/6494/=ud_a_133935.mp3?revision=1

Élie Decazes, Élie Decazes de Glücksbierg, 1780-1860, fransk politiker. Decazes fik før og især under Restaurationen en kometagtig karriere, der er som hentet ud af Balzacs romaner. Som politichef vandt han 1815 Ludvig 18.s fortrolighed, blev politiminister og greve og 1818 indenrigsminister og medlem af Overhuset (pair). I 1819 blev han statsminister og 1820 fransk hertug.

Efter den blodige modreaktion i 1815 mente han, at man måtte "gøre nationen royalistisk og kongedømmet nationalt". Han fik derfor i 1816 kongen til at opløse det ultraroyalistiske Deputeretkammer og føre en liberal reformpolitik. Højrefløjen gav ham i februar 1820 skyld for arbejderen Louvels mord på hertugen af Berry og tvang ham fra magten. Han blev en driftig erhvervsmand og grundlagde 1827 jernværksbyen Decazeville.

Decazes, der var gift med en niece af den sidste hertuginde af den ældre glücksborgske linje, blev i 1818 udnævnt af Frederik 6. til dansk hertug med titlen Glücksbierg.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Prebensen: Élie Decazes i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=62226