Paul Barras var en ledende politiker under Den Franske Revolution. Han er særlig kendt for sin fremtrædende rolle under Direktoriet, 1795 til 1799, og han var gennem hele Direktorie-tiden en af de fem "direktører", som styrede landet. I sin samtid var han særligt kendt for at være korrupt og for at være villig til at skifte side alt efter de politiske forhold.
Paul Barras
Barras som leder af Direktoriet i 1799
Den Franske Revolution
Barras kom fra en adelig baggrund og blev som 16-årig indrulleret i søværnet, hvor han blandt andet kæmpede imod englænderne i Pondicherry (nuværende Indien), da franskmændene støttede det lokale Mysore-rige i dets kamp imod engelsk indflydelse.
Efter revolutionen brød ud i 1789, gik Barras ind politik, og han blev valgt til Nationalkonventet ved valgene i 1792. Han stemte for henrettelsen af kongen under retssagen i januar 1793, men var ofte fraværende fra det politiske arbejde grundet sine pligter i hæren. Han var med til at befri Toulon fra engelsk belejring i 1793. Her mødte han for første gang Napoleon Bonaparte.
I juli 1794 støttede Barras kuppet mod Robespierre og den jakobinske revolutionsregering, den såkaldte Thermidorianske Reaktion. Herefter blev Barras en af revolutionens vigtigste politikere. Da de revolutionære i 1795 frygtede et monarkistisk kup, blev Barras udpeget til at stå for forsvaret af regeringen. Regeringen udpegede Napoleon til at lede tropperne, og den 5. oktober 1795 blev den royalistiske Vendémiaire-opstand slået ned.
Senere samme måned blev Barras valgt til at være an af de fem "direktører", som skulle udgøre den udøvende magt i Direktoriet, der blev oprettet med Forfatningen af 1795. Direktørerne var de mest magtfulde personer under Direktoriet, og de skulle løbende udskiftes. Udvælgelsen af hvilken direktør, der skulle udskiftes, foregik ved lodtrækning, og formentlig på grund af manipulation med lodtrækningen var Barras den eneste, der sad som direktør i hele Direktoriets levetid frem til 1799.
Barras blev kendt for at føre en politik, som forhindrede oprør fra både højre og venstre, men som grundet korruption aldrig formåede at skabe bredere folkelig opbakning. Det var desuden en politik baseret på konstant krigsførelse, hvilket gradvist gjorde generaler som Napoleon mere indflydelsesrige end politikere som Barras.
Efter revolutionen
Efter Napoleons kup i november 1799 mistede Barras sin indflydelse. Selvom Barras tilsyneladende støttede Napoleon, gjorde hans enorme rigdom og netværk ham til en farlig figur. Han blev derfor først holdt i husarrest på sit slot Château de Grosbois, dernæst eksileret og efter sin hjemkomst fængslet.
Barras blev frigivet med restaurationen af monarkiet i 1814-1815, men han kom heller ikke her til at spille en rolle i fransk politik.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.