• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Menneskerettighedserklæringen

Oprindelig forfatter NHoeff Seneste forfatter Redaktionen

Menneskerettighedserklæringen, erklæring, der blev vedtaget af den franske Nationalforsamling 26.8.1789. Det er omstridt, hvor meget indflydelse den engelske Bill of Rights fra 1689 og USA's Uafhængighedserklæring fra 1776 har haft på Menneskerettighedserklæringen. Det fælles grundlag er naturretslæren, men ellers er den franske erklæring mere universel i sit sigte.

Erklæringen er ikke logisk opbygget, og den er et resultat af mange uforenelige og modstridende interesser. Den indledes med en fortale, hvori lykken fastslås som samfundets højeste mål, og efterfølges af 17 artikler. Det fastslås, at alle fødes frie og med lige rettigheder, hvorved menes, at alle er lige for loven og har lige ret til embeder.

De egentlige naturrettigheder er frihed, ejendom, sikkerhed og modstandsret. Folkesuveræniteten fremhæves som et hovedprincip, der dog står i logisk modstrid med det ligeledes omtalte magtdelingsprincip. Ellers defineres en række individuelle rettigheder som meningsfrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og frihed mod vilkårlig fængsling.

Annonce

Nogle har hæftet sig ved, at erklæringen er alt for abstrakt, mens andre påstår, at den udspringer af den konkrete situation i 1789. Ved udarbejdelsen af nye forfatninger i 1793 og 1795 formuleredes nye erklæringer.

Menneskerettighedserklæringens betydning for eftertiden er uomtvistelig. Den har inspireret de fleste rettighedserklæringer i mange landes forfatninger og til dels FN's erklæring fra 1948. Menneskerettigheder er også blevet brugt i politisk øjemed af de vestlige demokratier som ideologisk ammunition mod diktaturer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Høffding: Menneskerettighedserklæringen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=489899



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Menneskerettighedserklæringen
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    ETN