• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Maximilien de Robespierre

Oprindelig forfatter NHoeff Seneste forfatter Redaktionen

Bronzemedalje af Maximilien de Robespierre udført 1835 af medaljør Pierre Jean David d'Angers (1788-1856).

Bronzemedalje af Maximilien de Robespierre udført 1835 af medaljør Pierre Jean David d'Angers (1788-1856).

Maximilien de Robespierre, Maximilien Marie Isidore de Robespierre, 6.5.1758-28.7.1794, fransk politiker. Robespierre, der var advokat i sin fødeby, Arras, blev i 1789 valgt ind i Generalstænderforsamlingen, den senere Nationalforsamling. Her gjorde han sig gældende som de fattiges fortaler og blev snart den mest fremtrædende leder i Jakobinerklubben. I september 1792 blev Robespierre valgt ind i Nationalkonventet, hvor han blev montagnardernes førende talsmand, støttet af bl.a. Saint-Just og Georges Couthon. I Nationalkonventet agiterede han for Ludvig 16.s henrettelse. Efter en indædt magtkamp fik Robespierre 2.6.1793 med sansculotternes bistand udrenset Girondens ledere. Dernæst indtrådte han i Velfærdsudvalget og blev den ledende kraft i gennemførelsen af Rædselsherredømmet. I marts 1794 fik han, støttet af de moderate dantonister, elimineret de yderligtgående hébertister, og i april fik han dømt og guillotineret dantonisterne (se Georges-Jacques Danton).

Som ledende i Nationalkonventet, Pariserkommunen og Jakobinerklubben formulerede Robespierre sine idéer, inspireret af Rousseau, om "Det Højeste Væsen" og sjælens udødelighed i et forsøg på at give revolutionen et moralsk-religiøst indhold. Festen for Det Højeste Væsen 8.6.1794 var højdepunktet i hans politiske karriere. Imidlertid dannede hans politiske modstandere, deriblandt Billaud-Varenne i Velfærdsudvalget og Vadier i Sikkerhedsudvalget, en sammensværgelse imod ham. 27.7.1794 blev Robespierre og Saint-Just hindret i at tale i Nationalkonventet, og de arresteredes sammen med deres tilhængere. Senere blev de befriet og ført til rådhuset, men det blev om natten stormet af tropper, der var loyale over for Nationalkonventet. Under aktionen blev Robespierre hårdt såret i kæben; han og hans tilhængere, heriblandt Louis Antoine Léon Saint-Just og Georges Couthon, førtes dagen efter til guillotinen.

Robespierre var en principfast politiker; i opgøret med fraktionerne i foråret 1794 var han i besiddelse af stor handlekraft, men han udviste en mærkelig passivitet ved sit eget fald. Vurderingerne af Robespierre har været modstridende; han er af nogle blevet kritiseret for at have afsporet revolutionen i autoritær retning, mens andre har fremhævet hans betydning for demokratiet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Høffding: Maximilien de Robespierre i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=152019

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Maximilien de Robespierre
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    ETN