Louis Gabriel Ambroise vicomte de Bonald, 1754-1840, fransk politiker, filosof, forfatter og en forsvarer for det absolutte monarki og for katolicismen. Bonald emigrerede i 1791 til Heidelberg, hvor han skrev hovedværket Théorie du pouvoir politique et religieuse (1796). Bogen blev fordømt af Direktoriet, men Napoleon var positivt indstillet over for dens tanker. Bonald vendte tilbage til Frankrig i 1797, hvor han skrev Essai analytique sur les lois naturelles de l'ordre social (1800). Han skrev flere andre værker, bl.a. Les recherches philosophiques (1818). På opfordring af Napoleon og Fontanes blev Bonald medlem af Deputeretkammeret i 1814, i 1816 af Det Franske Akademi og vicomte 1821. Han bekæmpede trosfriheden, pressefriheden og loven om skilsmisse. Efter Julirevolutionen 1830 trak han sig tilbage fra det offentlige liv. Bonald var sammen med J. de Maistre den betydeligste repræsentant for den kirkelige og politiske reaktion 1815-30 og ultramontanismens førende teoretiker. Hans værker udgjorde et ideologisk grundlag for den sociale og politiske konservatisme.