Jacques Charles Dupont de l'Eure, 27.2.1767-2.3.1855, fransk politiker og revolutionær, fra 1798 medlem af De Femhundredes Råd og fra 1814 af Deputeretkammeret. Dupont de l'Eure blev justitsminister efter Julirevolutionen 1830, men kom snart igen i opposition. Efter Februarrevolutionen 1848 var han præsident i den provisoriske regering.