• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Georges Couthon

Oprindelig forfatter NHoeff Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/5659/=ud_a_133755.mp3?revision=1

Georges Couthon, 22.12.1755-28.7.1794, fransk advokat og politiker. Da Couthon var lam, var han det meste af sit liv bundet til en rullestol. Han blev valgt ind i Den Lovgivende Forsamling og senere i Nationalkonventet. Her tilsluttede han sig Robespierre og blev en ihærdig modstander af girondinerne. I 1793 blev han medlem af Velfærdsudvalget og dermed en af arkitekterne bag Rædselsherredømmets politik. Han blev revet med i Robespierres fald i juli 1794 og henrettet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Høffding: Georges Couthon i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=59426