François Antoine Boissy d'Anglas var en indflydelsesrig politiker under Den Franske Revolution og hovedarkitekten bag Forfatningen af 1795. Han inkarnerede revolutionens konservative vending efter 1794 og måtte i 1797 forlade Frankrig, mistænkt for royalisme.
François Antoine Boissy d'Anglas
Faktaboks
- Født
- 8. december 1756
- Død
- 20. oktober 1826
Under revolutionen
Boissy d'Anglas var uddannet advokat. Han blev valgt som repræsentant for tredjestanden til Generalstænderforsamlingen 1789. I Nationalforsamlingen var Boissy moderat tilhænger af konstitutionelt monarki. Han blev medlem af Konventet fra september 1792, og han stemte imod Ludvig 16.s dødsdom.
Boissy d'Anglas fik afgørende politisk betydning efter Robespierres fald i juli 1794, og han blev berømt, da han som leder af Konventet knuste revolutionens sidste folkelige opstand i maj 1795.
Boissy var en af arkitekterne bag 1795-forfatningen, som lagde grunden for Direktoriet. I september 1797 blev han landsforvist, anklaget for royalisme
Efter Napoleons kup
Boissy d'Anglas vendte tilbage til Frankrig efter Napoleons kup i 1799. Han formåede herefter at spille en aktiv politisk rolle både under Napoleon og siden under Ludvig 18., hvor han fik sæde i Overhuset (La Chambre des pairs).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.