• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

François Noël Babeuf

Oprindelig forfatter JLei Seneste forfatter Redaktionen

François Noël Babeuf, 1760-1797, fransk revolutionær socialist. Babeuf havde før Revolutionen ernæret sig som landmåler, hvorved han havde fået et voldsomt indtryk af den "feudale" reaktion og var blevet inspireret til at kæmpe for en endnu mere radikal omlægning af samfundet end den, Revolutionen havde medført. I 1796 var han en af hovedmændene bag en sammensværgelse mod direktoriet, der hurtigt blev optrevlet, og Babeuf blev henrettet.

Babeuf opfattes som en tidlig kommunist pga. sit krav om afskaffelse af den private ejendomsret til jorden. Individets rettigheder skulle overtages af kollektivet, og styreformen skulle være "proletariatets diktatur", hvorved Babeuf tydeligt blev inspirator for bl.a. Lenin.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Johny Leisner: François Noël Babeuf i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=42800