Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Cordeliersklubben

Oprindelig forfatter NHoeff Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/5520/=ud_a_133660.mp3?revision=1

Cordeliersklubben, klub under Den Franske Revolution. Klubben blev oprettet i 1790 og slog sig ned i et cordelierskloster. Den blev ledet af Danton og Marat og var mere folkelig end Jakobinerklubben.

Navnet Cordelierklubben kommer af fransk cordeliers 'franciskanermunke', af cordelle, diminutiv af corde 'reb', brugt som bælte.

Cordeliersklubben havde indflydelse på Paris' sektioner og kommune og stod ofte bag de folkelige opstande, bl.a. protestdemonstrationen mod kongen på Marsmarken i juli 1791. Med Jacques René Hébert som en af lederne førtes fra 1793 en ultrarevolutionær politik, som vakte montagnardernes mishag. Robespierre slog derfor til i marts 1794 og fik lederne henrettet, mens klubben først blev opløst året efter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Høffding: Cordeliersklubben i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=489801