• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bastillen

Oprindelig forfatter JLei Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/1955/=ud_a_133649.mp3?revision=2

Bastillen blev stormet af pariserne den 14. juli 1789. Brugen af den som statsfængsel var ubetydelig, der sad kun syv fanger i cellerne, men som symbol på den absolutistiske kongemagts vilkårlige og retsløse behandling af det enkelte menneske var den forhadt. Samtidigt maleri.

Bastillen blev stormet af pariserne den 14. juli 1789. Brugen af den som statsfængsel var ubetydelig, der sad kun syv fanger i cellerne, men som symbol på den absolutistiske kongemagts vilkårlige og retsløse behandling af det enkelte menneske var den forhadt. Samtidigt maleri.

Bastillen, befæstning i Paris ved den nuværende Bastilleplads, opført under Karl 5. i 1300-t.

Borgens militære betydning svandt hurtigt, og i stedet blev den benyttet som statsfængsel. Også denne anvendelse var i aftagende, da Den Franske Revolution brød ud, og Stormen på Bastillen i 1789 skyldtes ikke et ønske om at befri de få tilbageværende fanger, men at komme i besiddelse af dens våbenarsenal.

Dens gamle anvendelse som tvangsborg gav imidlertid straks stormen en videre betydning; deltagerne i stormen blev udråbt til Revolutionens helte, og nedrivningen blev øjeblikkelig påbegyndt. I 1840 blev der på Bastillepladsen opstillet en mindesøjle for Julirevolutionens ofre.

Annonce

Bastilledagen, årsdagen for Bastillens fald den 14. juli, blev under Revolutionen fejret som national festdag. Da Napoleon i 1804 blev kejser, gled dagen i glemmebogen.

Ejendommeligt nok ignorerede de revolutionære i 1848 dagen; først under Den 3. Republik blev den fra 1880 national festdag. Siden har kun Vichy-styret 1940-44 undladt at markere dagen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Johny Leisner: Bastillen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=489777