Assemblée constituante, forfatningsgivende nationalforsamling. Da tredjestand under Den Franske Revolution ikke ville acceptere, at de generalstænder, der var indkaldt 5. maj 1789, skulle forhandle adskilt i stænder, udråbte dens delegerede sig 17. juni til nationalforsamling (Assemblée nationale) og indbød de øvrige stænders delegerede til at tilslutte sig.

Den 9. juli, da kongen havde bøjet sig for presset og opfordret adel og gejstlighed til at mødes med tredjestand, føjedes constituante (grundlovgivende) til dens navn, idet den påberåbte sig myndigheden til som folkets repræsentanter at give Frankrig en ny forfatning. Forsamlingen afskaffede 4. august principielt alle privilegier og vedtog 26. august en erklæring om menneskerettighederne, der senere blev indledning (præambel) i forfatningen af 1791. Nationalforsamlingen blev i stort og småt rammen om store forandringer i Frankrig af administrativ, juridisk, kirkelig og social karakter, og den søgte ved sin opløsning 30. september 1791 at gøre det næsten umuligt at få ændret den udarbejdede forfatning.

Dette lykkedes ikke, idet 1791-forfatningen kun fik en levetid på et år, men idéen om grundlovgivende forsamlinger bredte sig — de har således virket i Norge 1814, i Belgien 1830-31, i Danmark 1848-49, i Tyskland 1848-49, 1919 og 1948-49, i Italien 1946-48 samt i Frankrig 1848, 1871-75 og 1945-46.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig