Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

halsbåndaffæren

Oprindelig forfatter A-MKK Seneste forfatter Redaktionen

halsbåndaffæren, fransk svindelaffære 1785-86, som stærkt bidrog til at nedsætte respekten for kongehuset. Kardinal Rohan, som var faldet i unåde hos dronning Marie Antoinette, fik af en grevinde, Jeanne de la Motte, at vide, at han kunne genvinde dronningens gunst ved at skaffe hende et bestemt halsbånd. Kardinalen købte halsbåndet og bad de la Motte give det til dronningen. Grevinden beholdt det dog selv og solgte diamanterne enkeltvis. Jeanne de la Motte og Rohan blev arresteret for bedrageriet. Pariserparlamentet frikendte Rohan, men dømte de la Motte til brændemærkning og fængsel. Uden grund tolkedes affæren som et bevis på et forhold mellem Rohan og dronningen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne-Marie Krog Kristensen: halsbåndaffæren i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=489734