Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Parlamenterne

Oprindelig forfatter NHoeff Seneste forfatter Redaktionen

Parlamenterne, før Den Franske Revolution de tretten franske domstole med Pariserparlamentet som det vigtigste. Parlamenterne hævdede tillige, at kongelig lovgivning kun var gyldig, når den var registreret af dem. Kongen kunne tilsidesætte denne vetoret ved en såkaldt lit de justice, dvs. at møde personligt op i parlamentet. Parlamenterne kunne udstede remonstrances, dvs. protester mod den kongelige administration. I middelalderen øgede de deres indflydelse, men under Ludvig 14. blev de knægtet til tavshed. Efter hans død var de i stadig opposition mod enevælden. I 1771 prøvede minister Maupeou at omorganisere justitsvæsnet, men Ludvig 16. genoprettede Pariserparlamentet i dets gamle form. Forsøg på at opløse Parlamenterne i 1787-88 mislykkedes. Ved at søge at fastholde deres privilegerede stilling mistede de under Den Franske Revolution al indflydelse og blev nedlagt i 1790.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Høffding: Parlamenterne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=489751