• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Charles-Alexandre de Calonne

Oprindelig forfatter ETN Seneste forfatter Redaktionen

Charles-Alexandre de Calonne, 1734-1802, fransk politiker. Midt i den finansielle krise, der var ved at underminere Ludvig 16.s magt, udnævntes de Calonne i 1783 til finansminister. For at genskabe tilliden til økonomien fremlagde han en stor finansiel reformplan i 1786, som dog ikke blev til noget. Hans planer om at skabe rådgivende forsamlinger i provinserne blev heller ikke til noget. I 1787 indkaldte han en notabelforsamling, Assemblée des notables, til støtte for sin politik, men den vendte sig mod ham. Samme år blev han af Ludvig 16. fjernet fra al indflydelse.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eva Trein Nielsen: Charles-Alexandre de Calonne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=53647