Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lit de justice

Oprindelige forfattere ETN og LJes Seneste forfatter Redaktionen

lit de justice, (fr. 'retfærdighedens leje'), siden 1300-t. den trone, hvorpå franske konger overværede den højtidelige samling af Pariserparlamentet. Lit de justice blev også benævnelsen på selve samlingen, der under kongens forsæde som øverste domstol afsagde inappellable domme.

Senere betegnede lit de justice ceremonien, hvor kongen ved sit personlige fremmøde tvang Pariserparlamentet til at registrere en forordning, for at den kunne få lovkraft. Enevoldsmonarkerne var modstandere af princippet, og under Ludvig 14. ophævedes parlamentets ret til indsigelse mod registrering af love. Efter Ludvig 14.s død i 1715 og frem til Den Franske Revolution i 1789 genoplivedes denne ret over for den nu svækkede kongemagt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eva Trein Nielsen, Leon Jespersen: lit de justice i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=489653