Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Margrete af Valois

Oprindelig forfatter LJes Seneste forfatter Redaktionen

Margrete af Valois, Marguerite de Valois, 14.5.1553-27.3.1615, dronning af Frankrig og Navarra, datter af Henrik 2. og Katarina Medici. Margretes bryllup i 1572 med huguenotlederen Henrik af Navarra var et led i forsoningen mellem katolikker og huguenotter, men blev udnyttet til en massakre på huguenotterne, Bartholomæusnatten. Efter at Henrik var blevet fransk konge under navnet Henrik 4., fik han i 1599 erklæret det barnløse ægteskab for ugyldigt og ægtede året efter Maria Medici. Margrete var intrigant og udsvævende, men huskes tillige for sine livfulde memoirer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leon Jespersen: Margrete af Valois i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=122022