Ludvig 13. den Retfærdige var konge af Frankrig fra 1610, søn af Henrik 4. og Maria Medici. Ludvig 13. besteg tronen som niårig efter mordet på hans far. Moderen var hans formynder indtil 1614, men reelt havde hun og marskal Concino Concini stor politisk indflydelse, indtil Ludvig 13. i 1617 lod Concini myrde. Maria Medici stod endvidere bag Ludvigs giftermål i 1615 med Anna af Østrig.
I 1620'erne var Frankrig truet af opløsning pga. rivaliserende grupper og en opblussen af huguenotkrigene. Ludvig 13. indkaldte generalstænderne for sidste gang i 1614, og da Richelieu i 1624 blev gjort til førsteminister, fik han undertvunget huguenotterne og lagt grunden til en styrket, absolut kongemagt.
Ludvig 13. fulgte Richelieus udenrigspolitik under Trediveårskrigen, da Frankrig i 1635 for at bremse habsburgerne aktivt gik ind i krigen på de protestantiske magters side. Han måtte støtte Richelieu over for såvel moderen som hustruen. Da Richelieu døde i 1642, udnævnte Ludvig 13. Jules Mazarin til hans efterfølger. Skønt Ludvig 13.s sidste regeringsår var præget af flere revolter pga. skattetrykket, hvilede kongemagten på et fast fundament, da den kun femårige Ludvig 14. efterfulgte ham på tronen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.