Faktaboks

Jules Mazarin

Giulio Mazarini

Født
14. juli 1602, Pescina, Italien
Død
9. marts 1661, Vincennes, Frankrig
Titel
kardinal og hertug af Nevers
Jules Mazarin
Tegning af Jules Mazarin, udført mellem 1642 og 1649.

Jules Mazarin var en fransk statsmand af italiensk herkomst. Han var en af 1600-tallets største statsmænd, og det var ikke mindst hans evner, som gav Frankrig en dominerende rolle i Europa og indflydelse på en række fredsslutninger i midten af 1600-tallet.

Mazarin kom som ung diplomat i pavens tjeneste og blev her betroet en række vigtige opgaver. Fra 1634 til 1636 var han pavens sendebud i Paris, og på Ludvig 13.s og Richelieus opfordring trådte han i 1638 i fransk tjeneste, hvor han hurtigt gjorde karriere. I 1639 blev han naturaliseret, i 1641 kardinal, og efter Richelieus og Ludvig 13.s død blev Mazarin i 1643 udnævnt til førsteminister af enkedronning Anna af Østrig, der regerede for den mindreårige Ludvig 14.

Som førsteminister stod Mazarin over for en række problemer; udadtil overtog han krigen mod habsburgerne, og indadtil var Frankrig præget af økonomiske problemer og politisk uro. Kredse ved hoffet, Les Importants, stod i 1643 bag et attentat mod ham, og da han i de følgende år finansierede Frankrigs krigsførelse med bl.a. nye skatter og embedssalg, blev han genstand for en utilfredshed, der i årene 1648-1653 kulminerede i en række oprør, Fronden. Under urolighederne måtte Mazarin to gange gå i eksil.

Efter at oprørene var slået ned, styrkede Mazarin centralmagten og effektiviserede forvaltningen uden dog at få genoprettet roen. Hans indenrigspolitiske resultater stod ikke på højde med hans udenrigspolitiske. Ved Den Westfalske Fred i 1648 måtte den tyske kejser bl.a. anerkende Frankrigs besiddelse af Alsace, og da krigen mod Spanien blev afsluttet i 1659, måtte spanierne afstå Roussillon samt flere områder i Flandern til Frankrig, som hermed befæstede sin førerstilling i Europa.

Mazarin samlede en stor personlig formue, som både familie og kunstnere nød godt af. Ved sin død efterlod han sig mange kunstgenstande samt et privat bibliotek på ca. 40.000 bind, der nu befinder sig på Institut de France.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig