Henrik 4. (konge af Frankrig og Navarra)

Da hertugen af Anjou, bror til den barnløse konge Henrik 3., døde i 1584, blev Henrik af Navarra nærmeste arving til tronen, og med udsigt til en calvinist på tronen blussede religionskrigene op igen. Katolikkerne, der havde samlet sig i Den Katolske Liga under ledelse af Henrik af Guise (1550-88), knyttede forbindelse med Spanien, og 1585-88 udkæmpedes "De Tre Henrikkers Krig". Henrik 3. anerkendte umiddelbart før sin død i 1589 Henrik af Navarra som sin efterfølger, men katolikkerne fortsatte modstanden med spansk støtte. For at afslutte kampene konverterede Henrik i 1593 atter til katolicismen; han er blevet tillagt udtalelsen "Paris er vel en messe værd".

I 1594 blev han i Chartres kronet som Henrik 4., og han kunne holde sit indtog i Paris som den første franske konge af huset Bourbon. Med udstedelsen i 1598 af Nantesediktet, som gav religiøse og militære indrømmelser til huguenotterne, fik han afsluttet religionskrigene, og samme år sluttede han i Vervins fred med Spanien, der måtte anerkende hans kongeværdighed.

Efter forsoningen mellem katolikker og huguenotter blev Henrik 4.s regeringstid præget af et omfattende reformarbejde. Hans minister, hertugen af Sully, forbedrede statsfinanserne bl.a. ved pålæg af nye skatter, næringslivet blev fremmet, og i 1608 grundlagdes en koloni i Québec. Der blev bygget veje og kanaler, ligesom administrationsapparatet blev reformeret og udbygget.

Disse initiativer styrkede kongemagten, der udviklede sig i absolutistisk retning. Henrik 4. genoptog tidligere franske kongers antihabsburgske politik. Han støttede Nederlandenes frihedskrig mod Spanien, men medvirkede også ved de to parters våbenstilstand i 1609. Hans beslutning om at gribe militært ind mod habsburgerne i arvestriden i Jülich-Kleve skræmte de franske katolikker, og i 1610 blev Henrik myrdet af en katolsk fanatiker.

I 1599 blev Henrik 4. skilt fra Margrete af Valois, og året efter ægtede han Maria Medici, der fødte tronfølgeren Ludvig 13. Med elskerinden Gabrielle d'Estrées fik han sønnen César (1594-1665), stamfader til linjen Bourbon-Vendôme.

• Frankrigs historie (1500-tallet)
• huguenotter