Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Henrik 4.

Oprindelig forfatter LJes Seneste forfatter Redaktionen

Henrik 4., Henrik af Navarra, Henri de Bourbon, 13.12.1553-14.5.1610, konge af Frankrig fra 1589 og under navnet Henrik 3. konge af Navarra fra 1572. Henrik var søn af Antoine de Bourbon og Jeanne 3. d'Albret af Navarra. Moderen var calvinist, og efter Louis 1. de Bourbon de Condés død i 1569 blev Henrik den samlende skikkelse for huguenotterne under de franske religionskrige. Som led i forsoningen mellem katolikker og huguenotter ægtede Henrik i 1572 den franske konges søster Margrete af Valois, kort efter at han havde overtaget tronen i Navarra. Få dage efter brylluppet fulgte imidlertid en massakre på huguenotterne (se Bartholomæusnatten); Henrik slap selv uskadt fra myrderierne, men blev holdt fangen ved hoffet og måtte konvertere til katolicismen. I 1576 flygtede han og genindtog sin position som huguenotternes leder.

Da hertugen af Anjou, bror til den barnløse konge Henrik 3., døde i 1584, blev Henrik af Navarra nærmeste arving til tronen, og med udsigt til en calvinist på tronen blussede religionskrigene op igen. Katolikkerne, der havde samlet sig i Den Katolske Liga under ledelse af Henrik af Guise (1550-88), knyttede forbindelse med Spanien, og 1585-88 udkæmpedes "De Tre Henrikkers Krig". Henrik 3. anerkendte umiddelbart før sin død i 1589 Henrik af Navarra som sin efterfølger, men katolikkerne fortsatte modstanden med spansk støtte. For at afslutte kampene konverterede Henrik i 1593 atter til katolicismen; han er blevet tillagt udtalelsen "Paris er vel en messe værd". I 1594 blev han i Chartres kronet som Henrik 4., og han kunne holde sit indtog i Paris som den første franske konge af huset Bourbon. Med udstedelsen i 1598 af Nantesediktet, som gav religiøse og militære indrømmelser til huguenotterne, fik han afsluttet religionskrigene, og samme år sluttede han i Vervins fred med Spanien, der måtte anerkende hans kongeværdighed.

Efter forsoningen mellem katolikker og huguenotter blev Henrik 4.s regeringstid præget af et omfattende reformarbejde. Hans minister, hertugen af Sully, forbedrede statsfinanserne, bl.a. ved pålæg af nye skatter, næringslivet blev fremmet, og i 1608 grundlagdes en koloni i Québec. Der blev bygget veje og kanaler, ligesom administrationsapparatet blev reformeret og udbygget. Disse initiativer styrkede kongemagten, der udviklede sig i absolutistisk retning. Henrik 4. genoptog tidligere franske kongers antihabsburgske politik. Han støttede Nederlandenes frihedskrig mod Spanien, men medvirkede også ved de to parters våbenstilstand i 1609. Hans beslutning om at gribe militært ind mod habsburgerne i arvestriden i Jülich-Kleve skræmte de franske katolikker, og i 1610 blev Henrik myrdet af en katolsk fanatiker.

Annonce

I 1599 blev Henrik 4. skilt fra Margrete af Valois, og året efter ægtede han Maria Medici, der fødte tronfølgeren Ludvig 13. Med elskerinden Gabrielle d'Estrées fik han sønnen César (1594-1665), stamfader til linjen Bourbon-Vendôme.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leon Jespersen: Henrik 4. i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90599