Henri 2. de Bourbon de Condé, 1588-1646, prins af Condé. Condé blev født efter sin fars, huguenotlederen Henri 1. af Condés, død, fik en katolsk opdragelse ved Henrik 4.s hof og var indtil Ludvig 13.s fødsel i 1601 en sandsynlig tronfølger. Efter Henrik 4.s død 1610 var Condé indblandet i intriger mod Maria Medicis formynderstyre og sad fængslet 1616-19. Han forblev loyal mod kongehuset efter løsladelsen og deltog i kampene mod huguenotterne og Spanien.