Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fronden

Oprindelig forfatter LJes Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/10019/=ud_a_133459.mp3?revision=1

Fronden, opstande i Frankrig 1648-53. Urolighederne var en reaktion på mange års hård beskatning og på en voksende kongemagt. De brød ud, da enkedronning Anna af Østrig og kardinal Mazarin styrede for den umyndige Ludvig 14., og de kan groft inddeles i to faser.

Betegnelsen Fronden kommer af fransk fronde 'slynge'.

De første uroligheder, der opstod i 1648, blev ledet af domstolene (provinsparlamenterne) med parlamentet i Paris i spidsen; de nægtede at godkende regeringens skatteforordning og stillede en række krav, bl.a. om indflydelse på beskatning og fjernelse af regeringens provinsembedsmænd, intendanterne. I 1649 udviklede modsætningerne sig til krig; regeringen nedkæmpede opstanden, men måtte alligevel give amnesti til oprørerne og imødekomme flere af deres krav.

Den sidste fase af urolighederne begyndte i januar 1650 og blev ledet af højadelige. Opstanden bredte sig til flere provinser, og i 1652 fik oprørerne kontrol med Paris. Urolighederne skyldtes en række økonomiske, sociale og politiske forhold, der dog vanskeligt kunne rummes i et fælles program. Regeringen udnyttede den voksende uenighed blandt oprørerne og nedkæmpede i 1653 den sidste modstand. Herefter blev domstolenes magt begrænset, adelen nøjere overvåget, intendanterne genindsat og den enevældige kongemagt sikret.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leon Jespersen: Fronden i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=489626