• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Armand Jean du Plessis de Richelieu

Oprindelig forfatter LJes Seneste forfatter Redaktionen

Armand Jean du Plessis de Richelieu afbildet 1630 af medaljør Jean Varin.

Armand Jean du Plessis de Richelieu afbildet 1630 af medaljør Jean Varin.

Armand Jean du Plessis de Richelieu, 1585-1642, fransk statsmand og kardinal. Richelieu påbegyndte en militær uddannelse, som han afbrød for at overtage sin brors bispedømme i Luçon. Han blev optaget af teologiske studier, men hans interesser rettede sig snart mod politik. 1614-15 var Richelieu gejstlig deputeret på stænderforsamlingen, og i 1616 blev han medlem af statsrådet, idet han fik betroet ledelsen af udenrigs- og krigsministerierne. Hans hurtige karriere skyldtes støtte fra enkedronning Maria Medici og Concino Concini, der havde betydelig politisk magt i den unge Ludvig 13.s første regeringsår. Da kongen i 1617 brød sin mors magt og lod Concini myrde, faldt Richelieu også i unåde og blev forvist til Luçon. Han fik i 1620 forsonet kongen og hans mor og blev taget til nåde. I 1622 udnævntes Richelieu til kardinal, og i 1624 blev han leder af statsrådet og Ludvig 13.s førsteminister.

Et af Richelieus hovedmål var at styrke kongens magt. Fra 1625 bekæmpede han huguenotterne ikke pga. deres religiøse overbevisning, men fordi de støttende sig til Nantesediktet fra 1598 truede statens enhed. Deres hovedfæstning La Rochelle blev indtaget i 1628, og i 1629 udstedtes Nådesediktet, der fratog huguenotterne deres befæstede sikkerhedsbyer, mens de beholdt trosfriheden. Tilsvarende blev adelige pålagt at nedrive borge og fæstningsværker, og Richelieu centraliserede magten.

Udenrigspolitisk ville Richelieu give Frankrig en fremtrædende plads i Europa ved at begrænse habsburgernes magt og gøre en ende på deres omklamring af Frankrig. Konkret ønskede han at udvide Frankrigs territorium til Rhinen. Under Trediveårskrigen bekæmpede han først habsburgerne ved at støtte deres fjender, men fra 1635 gik Frankrig direkte ind i krigen på protestanternes side i opgøret mod habsburgerne. Resultaterne af denne politik viste sig efter Richelieus død ved Den Westfalske Fred i 1648, da Frankrig fremstod som en af sejrherrerne i Trediveårskrigen.

Annonce

Richelieu opbyggede en fransk orlogsflåde, styrkede hæren og fremmede Frankrigs oversøiske ekspansion gennem støtte til handelskompagnier. Han grundlagde i 1631 landets første avis, La Gazette, og i 1634 Académie française, ligesom han arbejdede på en udbredelse af fransk sprog og kultur. Centraliseringen og de hårde skatter, der skulle dække underskuddet på statsfinanserne, gav Richelieu mange fjender og gjorde ham til mål for flere attentatforsøg. Da han døde, havde han imidlertid skabt det grundlag, som Ludvig 14. kunne bygge sin enevældige magt på.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leon Jespersen: Armand Jean du Plessis de Richelieu i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=151378

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Armand Jean du Plessis de Richelieu
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    ETN