Curia regis, (lat. 'kongens gård'), fra 1000-t. kongens gård og rådsforsamling. I Frankrig optræder curia regis først fra midten af 1100-t. Betegnelsen har her rod i Karl den Stores palatium, der sædvanligvis bestod af de betydeligste kirkelige og verdslige vasaller. Der hersker stor usikkerhed om rådets nøjagtige funktion og indflydelse. Tilsyneladende kunne kongen indsætte, hvem han ville; på den anden side var det af realpolitiske grunde klogt at inddrage de mægtigste mænd i Frankrig i væsentlige politiske beslutninger. Sædvanligvis samledes rådet omkring de store kirkelige festdage. Ud over at give politisk rådgivning holdt curia regis opsyn med kronens finanser og var kongens egen domstol, oprindelig kun med jurisdiktion inden for kronens område og især i rollen som bilægger af stridigheder mellem vasaller; efterhånden opnåede rådet imidlertid status som appeldomstol for hele landet og blev derved et magtinstrument i den ekspanderende kongemagts hænder. I løbet af 1200-t. erstattedes curia regis af en række specialiserede organer, bl.a. Parlamentet og Conseil du roi.