Lusignan, middelalderlig fransk adelsslægt fra Limousin, der hævdede at nedstamme fra feen Melusine. Slægten havde flere prominente korsfarere og konger af Jerusalem og Cypern blandt sine medlemmer, bl.a. Guy de Lusignan og hans bror Amaury (d. 1205), der var konge af Cypern fra 1194 og fra 1197 af Jerusalem, hvor han konsoliderede korsfarerstaten.