Guyenne, Aquitaine, middelalderligt fransk provinsnavn for et område i det nuværende Aquitaine. I 1100-t. blev Guyenne engelsk, men fra 1259 som len under den franske krone.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Guyenne er oldfransk, fra latin Aquitania.

Guyenne omfattede stort set den sydvestlige del af Plantagenet-familiens franske besiddelser, der i deres største udstrækning som fastlagt med Brétignytraktaten i 1360 omfattede Limousin, Périgord, Quercy, Agenais, Poitou, Saintonge, Angoumois og Rouergue. Efter Slaget ved Castillon i 1453 kom Guyenne atter i fransk besiddelse. Guyenne og Gascogne havde i 1600- og 1700-t. fælles regering i Bordeaux.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig