Azincourt, Agincourt, område mellem byerne Calais og Amiens i Nordvestfrankrig, hvor englænderne 25.10.1415 under Hundredårskrigen besejrede en talstærk, overlegen fransk hær. De franske tab er anslået til ca. 7000 mod 400-500 på engelsk side.