Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

duché

Oprindelig forfatter ETN Seneste forfatter Redaktionen

duché, hertugdømme. Under merovingerne i 600-t.s Frankrig blev ledelsen af et territorium knyttet til den oprindelig rent militære titel duc; men allerede i 700-t. søgte karolingerne at stoppe denne parcellering af kongemagten. Imidlertid overlevede følgende hertugdømmer som selvstændige enheder: Normandiet til 1204, Aquitanien til 1453, fra 1152 under den engelske konge, Burgund til 1477 og Bretagne til 1532.

Ordet duché er fransk, afledt af duc 'hertug'.

I Frankrig forvandledes hertugtitlen til en ærestitel, og hertugdømmer til en form for apanage, som kongerne kunne belønne prinser eller særlig fremtrædende adelige med. Dette system blev afskaffet med Den Franske Revolution i 1789, selvom selve titlen hertug endnu blev tildelt under Det Andet Kejserdømme (1852-70).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eva Trein Nielsen: duché i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=489488