Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Robert 2. den Fromme

Oprindelig forfatter HBjOE Seneste forfatter Redaktionen

Robert 2. den Fromme, Robert le Pieux, ca. 970-1031, fransk konge fra 996, søn af Hugo Capet og fra 987 hans medkonge. Robert fik en lærd opdragelse under Gerbert, den senere pave Sylvester 2. Som konge var han ivrigt optaget af religiøse spørgsmål, deltog personligt i kirkemøderne og støttede reformbevægelsen fra Cluny, men var tillige en nidkær forfølger af jøder og kættere. Ved ægteskabet med sin kusine Bertha pådrog han sig en pavelig bandlysning og måtte lade sig skille. Roberts kongemagt var svag, men i 1015 kunne han efter svære kampe lægge hertugdømmet Burgund til sine besiddelser.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Bjørn: Robert 2. den Fromme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=151996