Karl 4. den Smukke, 1294-1.2.1328, konge af Frankrig fra 1322, søn af Filip 4. den Smukke. Under Karls styre tilspidsedes forholdet til England; anledningen var lensrettighederne til Gascogne. En krig gav fransk sejr, og ved en fred i Paris 1327 genvandt Frankrig nogle områder og fik en stor krigsskadeserstatning. Med Karl 4. uddøde capetingerne, der havde regeret Frankrig siden 987.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.