Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Filip 4.

Oprindelig forfatter HBjOE Seneste forfatter Redaktionen

Filip 4., Filip den Smukke, 1268-1314, fransk konge fra 1285, søn af Filip 3. Filips giftermål i 1284 med Joan af Navarra bragte Champagne ind under kronen og knyttede for første gang Navarra til Frankrig. Filip fortsatte en traditionel capetingisk ekspansiv politik, bl.a. i Flandern, hvor han trods et knusende nederlag til Brugges befolkning i 1302 tre år senere kunne annektere den fransktalende del. Hans regeringstid var desuden præget af en omdefinering af kongemagtens beføjelser såvel indadtil som udadtil. Kongen udbyggede centraladministrationen med rådgivere fra borgerskabet og fra lavadelen, som var helt afhængige af ham. Uddelegering af opgaver og professionalisering af styrelsen blev fulgt op af en omfattende diskussion af kongemagtens rolle; den blev hovedsagelig ført af legisterne. Det første omrids af den senere enevælde så dagens lys med kongen som ubestridt hersker over det verdslige. Kirken som institution skulle således falde ind under hans magtbeføjelser og ikke under pavestolens. For at opnå bredere opbakning bag sine synspunkter indkaldte Filip i 1302 til den første stænderforsamling med repræsentanter for kirken, adelen og borgerstanden. Paven Bonifacius 8. svarede igen med bullen Unam Sanctam, der endnu en gang slog pavens overhøjhed fast. I september 1302 tog Filip kortvarigt paven til fange i Anagni, og efter Bonifacius' død kort efter lykkedes det Filip at få valgt en pave efter sit hjerte, Clemens 5. I 1309 slog Clemens sig ned i Avignon, der blev pavernes opholdssted frem til 1377.

Filips sidste år blev præget af hans forsøg på at stabilisere finanserne og af problemer med arvefølgen. I 1306 fordrev han alle jøder fra Frankrig og konfiskerede deres gods, og året efter begyndte hans strid med Tempelherreordenen. Filips motiver til at forfølge dem forbliver dunkle, men han opløste ordenen i 1307, fik i 1312 pavens godkendelse og lod i 1314 to af dens ledere brænde på bålet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Bjørn: Filip 4. i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=75763