Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Filip 3.

Oprindelig forfatter HBjOE Seneste forfatter Redaktionen

Filip 3., Filip den Dristige, 1245-1285, fransk konge fra 1270, søn af Ludvig 9. den Hellige. Sammen med energiske rådgivere udvidede Filip det kongelige domæne betydeligt med bl.a. Champagne, Toulouse og Auvergne. Forholdet til den største vasal, den engelske konge, var generelt godt. Navarra blev knyttet nærmere til Frankrig ved sønnen Filip 4.s ægteskab med Joan af Navarra. Forholdet til Castilien og Aragonien var særdeles anspændt trods kongens ægteskab med Isabella af Aragonien (d. 1271), og han døde i spidsen for en hær på vej mod Aragonien.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Bjørn: Filip 3. i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=75762