Faktaboks

Filip 2. August

på fransk: Philippe II Auguste

Født
21. august 1165
Død
14. juli 1223

Filip 2. August var en fransk konge, der regerede fra 1180. Han var søn af Ludvig 7. Filip viste hurtigt stor politisk dømmekraft og selvstændighed.

Hans tidlige år blev præget af de store lensherrers forsøg på at øge deres selvstyre på bekostning af kongemagten. Plantagenetslægten og dermed den engelske krone var som lensherrer mest uafhængige, mens Sydfrankrig domineredes af greverne af Toulouse, hvis relative selvstændighed blev indskrænket efter korstoget mod albigenserne, som blev indledt i 1209.

Ved at slutte fred med den engelske konge Henrik 2. kunne Filip 2. bekæmpe greven af Flandern og slå sin overhøjhed fast i Artois, Vermandois og Amienois i Nordfrankrig. Dernæst vendte han sig mod plantagenetbesiddelserne bl.a. ved at støtte Richard Løvehjerte i hans opgør med sin far, Henrik 2. I 1190-1191 ledede han sammen med Richard Løvehjerte det 3. korstog. Der opstod hurtigt uenighed mellem dem, og Filip vendte tilbage til Frankrig for at erobre Richards franske besiddelser.

Efter Richards død i 1199 fradømte han efterfølgeren, Johan uden Land, alle hans franske besiddelser og besatte i perioden 1202-1205 Maine, Normandiet og Touraine uden i øvrigt at ændre det eksisterende administrative apparat, der var langt mere udbygget end i kongeriget. Striden kulminerede i 1214, da Johan allierede sig med den tyske kejser, Otto 4., og med greverne af Flandern og af Boulogne. Johan angreb sydfra, resten af forbundet fra nord. Det afgørende slag stod ved Bouvines sydøst for Lille og endte med total fransk sejr. Slaget fik afgørende betydning for den brede befolknings opslutning om det franske monarki; Johans kongemagt blev indskrænket, hvad der bl.a. førte til Magna Charta i 1215, og Otto måtte vige kejsermagten til fordel for Frederik 2.

Filips sidste år blev præget af fred, og erobringerne konsolideredes med forbedringer af administrationen, regnskabsvæsenet, skattevæsenet og møntvæsenet, hvilket gavnede byerhvervene.

Filips rationalitet og systematik gjaldt dog ikke i alle situationer. Han forsøgte således forgæves mellem 1193 og 1213 — for samtiden og eftertiden af uforklarlige grunde — at blive skilt fra sin danskfødte dronning Ingeborg efter at have forstødt hende dagen efter bryllupsnatten. I 1200 lyste pave Innocens 3. hele landet i interdikt som led i denne strid; at det kun fik begrænset effekt, er et tegn på den franske kirkes relative uafhængighed af paven.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig