Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Filip 2. August

Oprindelig forfatter ETN Seneste forfatter Redaktionen

Filip 2. August, 1165-1223, fransk konge fra 1180, søn af Ludvig 7. Filip viste hurtigt stor politisk dømmekraft og selvstændighed. Hans tidlige år blev præget af de store lensherrers forsøg på at øge deres selvstyre på bekostning af kongemagten. Plantagenetslægten og dermed den engelske krone var som lensherrer mest uafhængige, mens Sydfrankrig domineredes af greverne af Toulouse, hvis relative selvstændighed blev indskrænket efter korstoget mod albigenserne, som blev indledt i 1209.

Ved at slutte fred med den engelske konge Henrik 2. kunne Filip 2. bekæmpe greven af Flandern og slå sin overhøjhed fast i Artois, Vermandois og Amienois i Nordfrankrig. Dernæst vendte han sig mod plantagenetbesiddelserne bl.a. ved at støtte Richard Løvehjerte i hans opgør med sin far, Henrik 2. I 1190-91 ledede han sammen med Richard Løvehjerte det 3. korstog. Der opstod hurtigt uenighed mellem dem, og Filip vendte tilbage til Frankrig for at erobre Richards franske besiddelser. Efter Richards død i 1199 fradømte han efterfølgeren, Johan uden Land, alle hans franske besiddelser og besatte 1202-05 Maine, Normandiet og Touraine uden i øvrigt at ændre det eksisterende administrative apparat, der var langt mere udbygget end i kongeriget. Striden kulminerede i 1214, da Johan allierede sig med den tyske kejser, Otto 4., og med greverne af Flandern og af Boulogne. Johan angreb sydfra, resten af forbundet fra nord. Det afgørende slag stod ved Bouvines sydøst for Lille og endte med total fransk sejr. Slaget fik afgørende betydning for den brede befolknings opslutning om det franske monarki; Johans kongemagt blev indskrænket, hvad der bl.a. førte til Magna Charta i 1215, og Otto måtte vige kejsermagten til fordel for Frederik 2.

Filips sidste år blev præget af fred, og erobringerne konsolideredes med forbedringer af administrationen, regnskabsvæsenet, skattevæsenet og møntvæsenet, hvilket gavnede byerhvervene.

Annonce

Filips rationalitet og systematik gjaldt dog ikke i alle situationer. Han forsøgte således forgæves mellem 1193 og 1213 — for samtiden og eftertiden af uforklarlige grunde — at blive skilt fra sin danskfødte dronning Ingeborg efter at have forstødt hende dagen efter bryllupsnatten. I 1200 lyste pave Innocens 3. hele landet i interdikt som led i denne strid; at det kun fik begrænset effekt, er et tegn på den franske kirkes relative uafhængighed af paven.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eva Trein Nielsen: Filip 2. August i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=75761