Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

karolingerne

Oprindelig forfatter ASCh Seneste forfatter Redaktionen

karolingerne, frankisk-austrasisk stormandsslægt, der er opkaldt efter Karl Martel, uægte søn af Pippin 2. den Mellemste.

Slægten går egentlig tilbage til midten af 600-t., da Pippin 1. den Ældre og biskop Arnulf af Metz indgik en alliance, der bekræftedes af et ægteskab mellem deres børn. I den tidlige periode kaldes slægten derfor ofte for pippinider eller arnulfinger.

Fra 687 var Pippin 2. den Mellemste som major domus den faktiske hersker i alle frankiske delriger. Merovingerne blev reduceret til skyggekonger, indtil Pippin 3. den Lille i 751 afsatte den sidste af dem. Selv lod han sig med romerbiskoppens hjælp salve til konge.

Annonce

I Karl den Stores regeringstid nåede slægten sin største magt, symboliseret ved kejserkroningen i Rom juledag 800.

Perioden fra midten af 800-t. var en nedgangstid for slægten, der snart deltes i to linjer. Den østfrankiske linje (Tyskland) uddøde i 911; den vestfrankiske linje (Frankrig) uddøde i 1012, efter at kongeværdigheden i 987 var overgået til Hugo 1. Capet, stamfaderen til capetingerne.

Se også Austrasien.

Stamtavle over karolingerne.

390579.801.png

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Søby Christensen: karolingerne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=104465