Chlodovech 1., fr. Clovis, Klodevig, ca. 466-511, frankisk konge. Chlodovech tilhørte merovingerslægten og blev i 481/82 efter faderen Childerik 1.s død konge over en del af de saliske frankere. Han var som sin far tillige romersk embedsmand. Oprindelig herskede han kun over et lille område i Nordgallien, men gennem en række felttog mod nabolande og ved mord på andre frankiske småkonger lykkedes det ham at udvide sit rige betragteligt. I 486 besejrede han således Syagrius, der herskede over et lille romersk område i Nordgallien, ca. 496 alemannerne ved Rhinen og 507 visigoterne i Slaget ved Vouillé. Med undtagelse af Septimanien, Provence og Burgunderriget var Gallien dermed i hans magt. Det vides ikke med sikkerhed, hvornår Chlodovech lod sig døbe (496/508), men det blev en skelsættende begivenhed, også fordi han valgte katolicismen og ikke arianismen, som andre germanerkonger havde gjort. Dette lettede samarbejdet med den katolske romerske befolkning, han kom til at herske over. Som leder af den frankiske kirke indkaldte han den første rigssynode i Orléans i 511.

Han udsendte i sine sidste år Lex Salica (Den Saliske Lov), der var en samlet lov for såvel frankere som romere. Chlodovech betragtes som den egentlige skaber af Frankerriget. Han efterlod sig fire sønner, Theuderich 1., Chlodomer (d. 524), Childebert 1. og Chlothar 1., der efter ham delte riget imellem sig. De tre sidste var født i ægteskabet med prinsesse Chrodechilde fra Burgund.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig