Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

quechua

Oprindelige forfattere NiFo og SWich Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/23766/=ud_a_74332.mp3?revision=1

quechua, indianske befolkningsgrupper i Andesområdet, der taler et sprog tilhørende sprogfamilien quechua. Historisk synes quechua at referere til det centrale Perus tættest befolkede områder, nemlig de frugtbare højlandsdale, normalt i 2000-3000 m højde, hvor især majs er karakterplante (se Andesindianere). Med inkaernes voldsomme ekspansion i 1400-t. fra Cuzco-området blev deres sprog og en række andre kulturelementer som kunstvanding, boligform og klædedragt bragt til rigets yderste grænser, dvs. det sydlige Colombia og NV-Argentina. Quechua blev derved betegnelsen for inkaernes sprog og op til 1900-t. for deres mere eller mindre blandede efterkommere.

Med den kolonisering, der i nyeste tid har fundet sted fra højlandet og ned mod Amazonsletten, fortsætter den udbredelse af blandet quechuakultur og -sprog, der allerede i kolonitiden førte til betegnelsen lavlandsquechua, både i Peru og Ecuador. I de moderne nationalstater, der er præget af en fortløbende mestizeringsproces (se mestizer), må quechua nærmest karakteriseres som et kulturelt lag, der repræsenterer den oprindelige indianske befolkning; det findes stærkest i Ecuadors, Perus og dele af Argentinas og Chiles bjergegne. Hovedparten af dem er indianske bønder, men den voksende migration til storbyerne har i 1900-t.s sidste årtier orienteret mange af dem mod håndværk og servicearbejde.

Sprog

Quechua er en sydamerikansk sprogfamilie, som omfatter ca. 10 sprog, der tales af omkring 10 mio. (1990) i et bælte fra det sydlige Colombia over Ecuador og Peru til det østlige Bolivia og nordvestlige Argentina. I Ecuador og Argentina bruges betegnelsen quichua. Quechua er muligvis beslægtet med aymará, der tales nær Titicacasøen i Bolivia, Peru og Chile, men de mange fællestræk, heriblandt et fælles ordforråd på ca. 25%, kan også skyldes gensidig påvirkning. Mest sandsynligt er det, at der er tale om både slægtskab og kontakt igennem århundreder.

Annonce

Quechua-sprogene er lydmæssigt enkle med fx blot tre vokaler, men bøjningsmæssigt mere komplekse med lange kæder af suffikser, der udtrykker grammatiske relationer, aspekt og omstændigheder ved handlingen, fx om den involverer påbegyndelse eller gentagelse, afbræk eller fortsættelse mv. Det kan ved verbalsuffikser udtrykkes, om der er tale om første- eller andenhåndsoplysninger eller formodninger.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Fock, Søren Wichmann: quechua i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=147799