Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

maroons

Oprindelig forfatter ISjoe Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/19117/=ud_a_213698.mp3?revision=1

maroons, (eng., plur. af maroon, via fr. marron fra am.sp. cimarrón 'bortløben slave', af uklar opr.), maroner, samfund eller mennesker tilhørende samfund, der er dannet af efterkommere af bortløbne slaver. De blev betragtet som lovløse oprørere og sluttede sig sammen i fælles beskyttelse og fælles organisering af plyndringstogter mod plantagerne. Maroonsamfund kendes fra de amerikanske sydstater, fra Caribien og fra Brasilien, hvor de kaldtes quilombos.

De fleste maroonsamfund blev dannet i utilgængelige egne, i regnskove, bjerge eller sumpe, hvor det er lettere at forsvare sig. En del fik alligevel en kort eksistens, mens andre fortsat eksisterer i slutningen af 1900-t. Maroons i bl.a. Surinam og Fransk Guyana har opnået en slags selvstændighed inden for statens rammer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Inger Sjørslev: maroons i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=122338